Handelsbetingelser

GARANTIVILKÅR OG -BETINGELSER

Disse garantivilkår og -betingelser bestemmer, hvordan AS Mapon, reg. nr. 40003800531 (i det følgende kaldet "Mapon", "vi" eller "os") yder garanti på Mapon-enheder og -produkter, der sælges til kunder.

1. Hvad er en garanti?

1.1. En garanti er et løfte, som vi efter eget skøn giver om at ombytte et defekt produkt med et fungerende, afhjælpe defekten eller på anden vis søge at løse problemet uden beregning, hvis et produkt ikke er som beskrevet i kontrakten eller i en annonce, og der ikke er indtrådt nogen begrænsninger i garantien (såsom udløb af garantiperiode eller andet). Hvis det konstateres, at det ikke er muligt at reparere produktet under garantien, vil det blive ombyttet med et nyt.

1.2. En kunde, der ønsker at gøre krav gældende iht. garantien, skal kontakte AS Mapon, Ojara Vaciesa 6B, Riga, LV-1004, Letland, e-mail: info@mapon.com.

2. Garantiens omfang

2.1. Mapon yder garanti på produktet, hvis en defekt i eller fejl på produktet skyldes fabrikations- eller materialefejl, eller hvis produktet svigter som følge af, at vi har begået en installationsfejl.

2.2. Mapon vil leve op til sine garantiforpligtelser i de tilfælde, som er omhandlet i disse garantivilkår og -betingelser (forudsat at produktet befinder sig i Republikken Letland).

2.3. Ejerskabet over ombyttede produkter eller dele overgår til Mapon. Hvis et defekt produkt eller en defekt del ombyttes, starter der ikke en ny garantiperiode – garantiperioden fortsætter fra den oprindelige startdato.

3. Garantiperiode

3.1. Garantien starter den dag, hvor produktet leveres eller overdrages til kunden.

3.2. Garantiperioden er 1 (et) år, hvis kunden er en juridisk person, eller hvis produktet er købt til et formål knyttet til økonomiske eller erhvervsmæssige aktiviteter udført af kunden. Garantiperioden er 2 (to) år, hvis kunden er forbruger (en fysisk person, som har købt produktet til et formål, som ikke er knyttet til kundens økonomiske eller erhvervsmæssige aktiviteter).

3.3. Visse produkter eller dele kan være underkastet begrænsninger defineret af deres producent og kortere garantiperioder, fordi sådanne produkter og dele (f.eks. batterier, akkumulatorer) er genstand for slitage, og deres levetid påvirkes af eksterne faktorer (f.eks. fugtighed, temperatur, intensiteten af brugen af dem).

4. Garantibegrænsninger

Garantien dækker ikke, hvis:

4.1. serienummeret eller forseglingen er defekt

4.2. produktet har fysiske skader

4.3. en person (andre end Mapon eller Mapons autoriserede repræsentanter) har forsøgt at reparere en defekt, ændre produktets fysiske fremtræden eller på egen hånd udskifte dele på/i produktet

4.4. skaden skyldes en naturkatastrofe (oversvømmelse, uvejr, lynnedslag, brand, jordskælv osv.)

4.5. skaden er forårsaget af fremmedlegemer, væsker, insekter eller skadedyr

4.6. skaden er forårsaget af forsyningsspændingen, telekommunikation, som ikke lever op til de krævede standarder, hurtige temperaturudsving eller andre lokale eller eksterne faktorer (sod, røg, støv, fugt)

4.7. produktet ikke anvendes med Mapon-systemet, men med et andet tredjepartssystem

4.8. produktet ikke fungerer som følge af en mobiloperatørs handlinger eller manglende handlinger, eller hvis mobiloperatøren undlader at sikre delvis eller fuld levering af tjenesteydelser.